Linux -kernen er hjertet i ethvert Linux -system. Det håndterer brugerinput/output, hardware og styring af strømmen i computeren. Selvom kernen, der følger med din Linux -distribution, normalt er tilstrækkelig, giver dette dig mulighed for at lave din egen specialiserede kerne!
Trin
Trin 1. Download den nyeste version af Linux -kernen
Du kan downloade den her.
Trin 2. Sørg for at downloade den fulde kilde
Du kan forsikre dette ved at klikke på "F", hvor der står "Den nyeste stabile version er …" Ellers vil du bare downloade patchen, som bruges, når din nuværende kerne er et patchnummer lavere. Et eksempel på dette ville være 3.4.4.1 >> 3.4.4.2
Trin 3. Sørg for, at du har downloadet den fulde kildekode
Sørg for, at det ikke er en patch eller ændringslog.
Trin 4. Åbn en terminal
Trin 5. Uddrag kernen
Brug disse kommandoer.
tar xjvf -kerne (her -j -indstilling er til bz2 -komprimering)
Trin 6. Gå ind i biblioteket (i terminalen), der blev oprettet
Trin 7. Konfigurer kernen
Der er 4 almindelige måder at gøre dette på.
- Lav en gammel konfiguration - stiller dig spørgsmål om, hvad kernen skal understøtte en efter en, meget tidskrævende.
- Lav menuconfig - opretter en menu, hvor du kan gennemse muligheder for, hvad kernen understøtter. Kræver forbandelsesbibliotek, men det er sandsynligvis allerede på din computer.
- Lav qconfig/xconfig/gconfig - samme som menuconfig, bortset fra at konfigurationsmenuen nu er grafikbaseret. "Qconfig" Kræver QT -biblioteket.
- Brug konfiguration af nuværende kerne. Kør dette fra din kernekildemappe "cp /boot /config -`uname -r`.config". Dette sparer meget tid, men du vil måske ændre versionsnummeret på den, der skal kompileres for at undgå at udskifte din nuværende kerne. "Generel opsætning" "Lokal version - tilføj til kernel release". Eksempel hvis kernelversionsnummeret er 3.13.0, kan du eksempelvis skrive der 3.13.0. RC1.
Trin 8. Installer driverne
Når konfigurationsvinduet er åbnet, vil du se, at en bestemt konfigurationstype allerede er valgt, f.eks. Understøttelse af essentielle drivere som Broadcom trådløs support/EXT4 -filsystem osv. Yderligere kan du tilpasse mulighederne som f.eks. Tilføjelse af support til din specifikke type enhed/ controller/driver som du kan tilføje understøttelse af NTFS -filsystem fra "Filsystem >> DOS/FAT/NT/>> vælg NTFS -filsystemsupport og derved drage fuld fordel af brugerdefineret kerne.
-
BEMÆRK: Når du konfigurerer kernen, vil du se et afsnit kendt som kernel hacking (ved hacking mener vi at undersøge det), hvor der gives forskellige typer muligheder for at hacke ind i kernen og lære den. Hvis du vil bruge det, kan du tilføje flere muligheder, ellers kan du deaktivere indstillingen "kernel debugging", da det gør kernen meget tungere og og kan være forkert at bruge i produktionsmiljøet.
Kompilér Linux Kernel Trin 9
Trin 9. Kompilér og installer kernen
Du kan køre nødvendige kommandoer på en linje ved at adskille dem med dobbelt ampersands (&&) som skrevet nedenfor. Dette kan tage lang tid.
- make && make modules_install && make install
- Du vil måske bruge -j option med make. Dette gør det muligt at gaffel yderligere processer til kompilering af kerne, syntaks ville være "make -j 3". 3 her repræsenterer antallet af processer, der skal oprettes.
Trin 10. Gør kernen bootbar
Trin 11. Gå til opstart
Trin 12. Kør følgende kommando
Husk at erstatte med versionsnummeret på den kerne, du bygger.
- "mkinitrd -o initrd.img-"
- For Redhat -baserede distros behøver du ikke oprette initrd, da det er oprettet som standard
Trin 13. Ret boot loader mod den nye kerne
Så det kan startes. Brug det værktøj, der fulgte med din distro, til at konfigurere din bootloader. Tilføj en ny post til den nye kerne.
Trin 14. Genstart
Video - Ved at bruge denne service kan nogle oplysninger blive delt med YouTube
Tips
- Menuconfig er normalt den bedste løsning, når du konfigurerer kernen.
- Ikke alle computere kræver, at der oprettes en initrd, men det er sikkert at gøre det, hvis din gør det.
